I nutidens verden var det Ben Johnsons diskvalifikation fra De Olympiske Lege i Seoul i 1988, der satte fokus på omfanget af dopingproblemet. Men doping har altid eksisteret i sportens verden, og især ved de Olympiske Lege. Faktisk har menneskeheden siden tidernes morgen altid forsøgt at øge sin fysiske ydeevne på mere eller mindre naturlige måder (eller i moderne tid endda helt kunstige måder). Ved de antikke græske olympiske lege var spillerne f.eks. dopet på kød: Springere spiste gedekød, mens brydere valgte oksekød. I flere århundreder har situationen været uændret, uden at nogen har bemærket (eller fundet det nyttigt at bemærke) de negative konsekvenser af doping i sport.
I moderne sport kan vi nævne Thomas Hicks, som blev kåret til maratonmester i 1904 i Saint Louis, men som ikke ville have været i stand til at gennemføre sit løb uden indsprøjtninger af strykninsulfat og slurke af fransk cognac. Dengang fandtes ordet “doping” selvfølgelig ikke engang i ordbogen. Og det var først senere, i 1928, at det internationale atletikforbund pegede fingre af de stimulanser, der blev brugt i sporten.
De Olympiske Leges historie (vinter og sommer)
De Olympiske Lege er en international sportsfestival, der har sin oprindelse i det antikke Grækenland. De antikke græske lege blev afholdt hvert fjerde år i flere hundrede år, indtil de blev afskaffet i begyndelsen af den kristne æra. Det var først flere århundreder senere, i 1896, at De Olympiske Lege blev genfødt. Siden da er de blevet afholdt hvert fjerde år, bortset fra under Første og Anden Verdenskrig.
Det er vigtigt at huske på, at de antikke og moderne olympiske lege i deres form er næsten nøjagtig de samme. Måske ligger den grundlæggende forskel mellem de to begivenheder i det faktum, at de antikke lege primært var dedikeret til antikkens græske guder, mens de moderne lege er vores måde at hylde sportstalenter fra borgere i alle nationer. Ud over nutidens sportsdiscipliner hyldede de antikke olympiske lege også musik, talekunst og teater.
Mens de antikke olympiske lege havde en kontroversiel oprindelse, har genfødslen af de olympiske lege i 1896 en klar og kortfattet historie. Den unge adelsmand Pierre de Coubertin besluttede at organisere et uddannelsesprogram i Frankrig, der lå tæt på den græske forestilling om udvikling af krop og sind. Grækerne havde selv forsøgt at genoplive De Olympiske Lege ved at organisere sportslege i Athen i det 19. århundrede, men den forventede succes udeblev. Men Baron de Coubertins genialitet og vedholdenhed overvandt de kulturelle forskelle og skabte den moderne olympiske bevægelse. I 1892 talte han ved et møde i Union des sports sportifs i Paris. Begejstringen var ganske vist lav, men den holdt ved, og endelig blev der afholdt en international sportskongres den 16. juni 1894.
Senere deltog 13 lande i legene i Athen i 1896. Ni sportsgrene var på programmet: cykling, fægtning, gymnastik, tennis, skydning, svømning, atletik, vægtløftning og brydning. Det 14 mand store amerikanske hold dominerede atletikkonkurrencerne og kom på podiet i 9 af de 12 discipliner. Legene var uden tvivl en succes, og der blev planlagt en anden olympiade, som skulle afholdes i Frankrig. De Olympiske Lege blev afholdt i 1900 og 1904, og i 1908 blev antallet af deltagere mere end firedoblet sammenlignet med Athen, fra 311 til 2.082.
Dopingskandaler ved de olympiske lege
At vinde medaljer ved de Olympiske Lege er en prestigefyldt præstation for både atleterne og deres land. Ved OL i Brasilien (2016) var franskmændene blandt favoritterne i svømning, men de kunne ikke slå Sun Yang fra Kina, som tilsyneladende var dopet. Camille Lacourt, den franske favorit i mændenes 100 meter rygsvømning, sagde, at han var “meget ked af” at se sin sport devalueret på denne måde. Det samme gælder amerikaneren Michael Phelps, som beklager WADA’s (World Anti-Doping Agency) passivitet over for de tilbagevendende dopingskandaler ved De Olympiske Lege.
IOC (Den Internationale Olympiske Komité) har gentagne gange peget fingre ad brugen af dopingstoffer i konkurrencesport. Men problemet er, at stofferne er så forskellige, at der ikke er nogen måde at kontrollere dem alle på. Og for dem, der ønsker at dope sig, er der en pinlig rigdom at vælge imellem: fra stimulanser (findes i forkølelses- og hostemedicin; koffein er også forbudt) til narkotika, for ikke at glemme de berømte anabolske steroider, diuretika, humant væksthormon og betablokkere…
Ben Johnson-dopingskandalen i 1988
Af de 10 dopingtilfælde, der blev rapporteret ved legene i Seoul, var Ben Johnsons skandale uden tvivl den mest opsigtsvækkende. Dopet med stanozolol (anabolske steroider) , blev den canadiske sprinter suspenderet i 2 år. Men den unge mand gjorde det igen i 1993, hvor han også var indblandet i en dopingskandale, som han blev udelukket for på livstid.
Den store dopingskandale ved legene i Moskva
Legene i Moskva i 1980 var uden tvivl den største skandale, der nogensinde har skæmmet de olympiske leges historie. Ganske vist blev der ikke fundet nogen dopingtilfælde (faktisk var der ingen beviser for dopingprøver), men en rapport fra det australske senat afslørede, at der var tale om massiv doping. De fleste af de nationer, der deltog i begivenhederne, blev påvirket, især landene i Østeuropa.
Doping i DDR
Den Demokratiske Republik Tyskland tøvede ikke med at gøre doping obligatorisk for sine atleter i sæsonerne 70-89. Men beviserne for doping blev først afsløret flere år senere, da den tyske olympiske komité kompenserede 157 tidligere sportsfolk, der var blevet anerkendt som ofre for statssponsoreret doping.
Hvad med Frankrig?
Frankrig har altid stået øverst på podiet ved de forskellige olympiske lege. Efter en strålende første optræden ved OL i 1896 i Athen, var landet vært for det andet OL i 1900 i Paris. Ikke overraskende tog de franske atleter de fleste medaljer med 101 trofæer (langt foran USA og deres 47 medaljer). Under denne session vandt Frankrig hele 26 guldmedaljer, hvilket er rekord.
I alt indsamlede Frankrig 840 medaljer (248 guld, 276 sølv og 316 bronze) i løbet af 50 deltagelser i de olympiske lege (sommer- og vinterlege kombineret). Landet blev nummer 5 på den nationale rangliste, lige efter Storbritannien, Tyskland, USA og Rusland.
Frankrig ved de olympiske lege efter krigen
Ved de olympiske lege efter krigen var det først ved sommerlegene i Atlanta i 1996, at franskmændene brillerede: Den franske delegation vandt 15 olympiske titler, hvilket bragte Frankrig op på tredjepladsen på verdensranglisten.
Med hensyn til medaljer var det ved sommerlegene i Beijing i 2008, at en ny rekord blev slået: 41 medaljer blev vundet. En rekord, der blev slået otte år senere ved legene i Rio i 2016 (42 vundne medaljer før diskvalifikationen af to medaljetagere).
Ved de olympiske vinterlege var det ved legene i PyeongChang i 2018, at Frankrig satte sin rekord for guldmedaljer med 5 vundne titler. Dette antal er dog langt under den rekord, som Frankrig satte ved legene i Sochi i 2014 (15 guldmedaljer ved vinter-OL).
Hvor meget er medaljebonussen?
Størrelsen af de præmiepenge, der udbetales til medaljevindere ved de olympiske lege, ændrer sig regelmæssigt fra den ene session til den næste. Ved OL i PyeongChang vil hver medaljevinder derfor som sædvanlig modtage en bonus, som tildeles af den franske regering. Denne statslige bonus er reguleret af ministeriel bekendtgørelse af 15. juli 2016 og udbetales som følger: 50.000 euro for en guldmedalje, 20.000 euro for en sølvmedalje og 13.000 euro for bronze.
Dopingskandaler blandt franske atleter
I kølvandet på en kontroversiel OL-session i PyeongChang, lad os tage et kig på historien om de mest højtprofilerede dopingskandaler i Frankrig:
- Hind Dehiba-sagen og hendes væksthormoner. Bronzemedaljevinderen ved Europamesterskaberne i 2005 blev stoppet af tolderne, fordi hun havde medbragt ampuller med HGH i sin bagage. Efter at være blevet sigtet for ulovlig brug af giftige stoffer, blev atleten suspenderet i 2 år.
- Laila Traby-affæren. Den marokkanskfødte atlet Laila Traby var åbenbaringen ved European Games i 2014 på 10.000 meter. Overraskende nok blev hun taget i politiets varetægt et par dage efter begivenheden. Gendarmerne opdagede EPO-sprøjter (erythropoietin) i Font-Romeu, hvilket gav hende en 3-årig karantæne.
- Nour-Eddine Gezzar-skandalen. I 2012 varEPO allerede begyndt at forføre franske atleter, som i tilfældet med denne atlet af marokkansk oprindelse. Efter allerede at have fået 2 års karantæne i 2006, fik Gezzar til sidst 10 års karantæne for denne gentagelse.
Kilde:
- https://www.data.gouv.fr/fr/datasets/liste-des-medailles-obtenues-par-des-sportifs-francais-aux-jeux-olympiques-et-paralympiques-de-2012-et-de-2014/
- https://www.data.gouv.fr/fr/datasets/liste-des-medicaments-et-des-substances-dopantes/
- https://www.futura-sciences.com/sante/questions-reponses/sport-jeux-olympiques-hiver-dopage-sont-controles-athletes-8368/
- https://www.universalis.fr/encyclopedie/jeux-olympiques-le-dopage-et-les-jeux/1-une-longue-histoire-sans-fin/
- https://www.ouest-france.fr/jeux-olympiques/jo-2018-le-scandale-sur-le-dopage-pourrait-assombrir-les-ambitions-sportives-de-la-russie-5423579
- https://www.lexpress.fr/actualite/sport/athletisme/athletisme-dopage-et-corruption-au-coeur-d-un-scandale_1734432.html
- https://www.sudouest.fr/2017/12/07/la-russie-privee-des-jo-d-hiver-2018-pour-dopage-retour-sur-trois-ans-de-scandale-4010651-5243.php
- https://www.grazia.fr/news-et-societe/societe/jeux-olympiques-retour-sur-des-scandales-de-dopage-a-repetition-824070
- https://www.lequipe.fr/Athletisme/Actualites/La-liste-des-athletes-francais-defond-et-de-demi-fond-impliques-dans-des-cas-de-dopage/1006967
- https://www.lemonde.fr/jeux-olympiques-pyeongchang2018/article/2018/02/04/jo-d-hiver-2018-soupcons-de-dopage-sur-de-nombreux-skieurs-dont-des-francais_5251609_5193626.html
