De fleste mennesker tror, at vægttab udelukkende hænger sammen med fysisk aktivitet, og hvad man putter på sin tallerken. Det første, du skal gøre for at få din “strandkrop” tilbage, er at gå på slankekur. Det er praktisk, tilgængeligt og involverer ingen fysisk anstrengelse! Men for at optimere dine resultater er du nødt til meget hurtigt at “væde fløjten” ved at indarbejde regelmæssig fysisk aktivitet i dit ugentlige skema. Disse handlinger og trin er positive for at nå dine mål, men de vil blive udført med støtte fra dine hormoner, som spiller en afgørende rolle i vægttab.
Vores kroppe producerer et stort antal hormoner, hvoraf nogle regulerer næringsindtag, stofskifte og andre funktioner, der er forbundet med fedtforøgelse og -tab, så selv hvis du kombinerer slankekure med træningssessioner, vil en hormonel ubalance uundgåeligt hindre dine fremskridt.
Lad os se nærmere på 5 hormoner, der påvirker vægtproblemer, og hvad du kan gøre for at rette op på ubalancer.
Sommaire
1/ Insulin
Dette hormon er afgørende for at bearbejde sukkeret i vores mad og omdanne det til energi. Når vi spiser kulhydrater, stiger vores blodsukkerniveau på grund af glykæmien i fødevarer som stivelsesholdige fødevarer, frugt, sodavand osv.
Insulinets rolle er at lede den cirkulerende glukose ind i kroppens celler. Insulinmangel er et kronisk problem kendt som diabetes. Sukkeret i blodbanen bliver ikke omdannet til energi eller sendt til andre dele af kroppen. Dette er insulinresistens, hvor cellerne i bugspytkirtlen overproducerer insulin og til sidst kan blive udmattede. Produktionen af dette hormon bliver derefter utilstrækkelig, og blodsukkerniveauet stiger faretruende, hvilket fører til hjerte-kar-sygdomme.
Handlingsplan : For at undgå risikoen for hjertesygdomme er du nødt til at øge insulinfølsomheden. Få 7 til 8 timers søvn, hvilket vil regulere din metaboliske mekanisme. Træn, så dine muskelceller bruger mere glykogen. Omega-3 og magnesium hjælper med at regulere insulin. Brug af eddike til måltiderne reducerer blodsukkeret. Spis fødevarer med et lavt glykæmisk indeks.
2/ Ghrelin
Ghrelin er et hormon, der produceres af maven og bugspytkirtlen. Dets rolle er at stimulere appetitten ved at producere dopamin. Det kaldes ofte “sulthormonet” og bevæger sig gennem blodbanen for at sende signaler om nydelse og belønning til hjernen. Det fortæller dig, hvornår din krop er sulten og har brug for at blive fodret, hvilket, som du forstår, tilskynder dig til at spise mere mad og dermed flere kalorier! Ghrelin-niveauet stiger før måltidet og falder efter måltidet, når maven er fyldt.
Handlingsplan: For at reducere ghrelinniveauet skal du have en god nats søvn. Mangel på søvn fremmer udviklingen af hormonet, hvilket øger sulten og vægtøgningen. At spise mere protein øger mæthedsfornemmelsen og reducerer sulten. Hold en stabil vægt. Pludselige, store udsving i vægten forstyrrer hormonerne, herunder ghrelin.
3/ Leptin
Leptin er det hormon, der styrer appetitten eller sulten. Når du har spist, udskiller dine fedtceller leptin i blodbanen, som derefter går til hjernen for at signalere, at du er mæt. En person, hvis leptin fungerer korrekt, vil modtage et mæthedssignal, der gør det muligt for dem at stoppe med at spise. Men når hjernen har svært ved at registrere hormonet, vil det ikke udløse den nødvendige reaktion. Dette er kendt som leptinresistens (mere appetit = mere kropsfedt = mere insulinresistens). Du kommer til at tilbringe dine dage med at være plaget af sult, mens du fortærer! Det er en ond cirkel.
Handlingsplan: Der er flere ting, du kan gøre for at reducere insulinresistens:
- Undgå forarbejdede fødevarer;
- Spis fibre;
- Øg dit proteinindtag;
- Dyrk regelmæssig fysisk aktivitet (konditionstræning, vægttræning);
- Få masser af kvalitetssøvn;
- Reducer dit indtag af mættede fedtsyrer, da høje triglyceridniveauer forhindrer leptin i at blive transporteret til din hjerne.
4/ Kortisol
Kortisol er det vigtigste stresshormon og spiller en rolle i mange kropsfunktioner, herunder blodsukkerkontrol. Kortisolniveauet i blodet er generelt højest om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen.
Tilbagevendende perioder med stress fører til en konstant tilstand af overdreven kortisolproduktion. Overskydende kortisol stimulerer produktionen af glukose. Denne overskydende glukose omdannes derefter til lagret fedt, hvilket fører til hurtig vægtforøgelse, hovedsageligt i maven, og et fald i muskeltonus. På dette stadie står vi trætte op og går trætte i seng, og dagene kan blive til virkelige prøvelser!
Handlingsplan: Det er logisk, at kortisolniveauet falder igen, når stressen er aftaget. Det er vigtigt at reducere stress på daglig basis.
Spis sundt, og reducer dit indtag af sukker med et højt glykæmisk indeks. Visse fødevarer kan hjælpe med at holde kortisolniveauet stabilt, f.eks. sort eller grøn te, bananer, pærer og probiotika som yoghurt. At drikke masser af vand hjælper også med at sænke kortisolniveauet.
En god nats søvn – og ja, igen! En dårlig nattesøvn eller langvarig mangel på søvn kan føre til en stigning i kortisolniveauet i blodet. Undgå kaffe sent om aftenen! Prøv også afslapnings- og meditationsteknikker, selv enkle vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress. Find fritidsaktiviteter, der skaber glæde, gå ud, grin, nyd dig selv, vær glad, indtag en positiv holdning.
5/ Testosteron
Selvom testosteron hovedsageligt er et mandligt hormon, er det også vigtigt for kvinder. Testosteron regulerer den seksuelle funktion og stofskiftet, fremmer knogletætheden og syntetiserer proteiner til muskelopbygning. Når testosteronniveauet falder, falder stofskiftet, energiniveauet og muskelmassen også. Resultatet er, at man forbrænder færre kalorier, og fedtvævet øges. Stress og endda alder er blandt de faktorer, der bidrager til et fald i testosteronniveauet.
Handlingsplan: For at øge dit testosteronniveau og forbedre din metaboliske kapacitet skal du deltage i fysisk aktivitet, der kræver et højt niveau af muskel- og hjerteengagement. Få en god nats søvn. Om natten vil din krop øge sin produktion af testosteron, hvilket hjælper dine muskelceller med at komme sig, og din fedtforbrændingskapacitet vil også være højere. Undgå stress, for som jeg forklarede ovenfor, frigiver det kortisol i din krop, hvilket sænker dit stofskifte. Giv din krop nok vitaminer og mineraler ved at spise frisk frugt og grønt.
Andre hormoner er involveret i omsætningen af vores forskellige næringsstoffer, og reaktionen på vores næringsindtag er knyttet til hormonelle mekanismer. Hvis din krop på trods af regelmæssig fysisk aktivitet og sund kost ikke længere tærer på fedtdepoterne, kan der være tale om en hormonel ubalance. Vores miljø og sociale sammenhænge kan fremme stress, træthed og junkfood, som er vigtige faktorer i ubalancer. En endokrinolog kan opdage lidelser eller patologier forårsaget af kirtel- eller hormonelle ubalancer.