Hvis du vil have det godt i hovedet, skal du dyrke din krop; hvis du vil præstere godt fysisk, skal du arbejde med dit sind. Det er et overraskende udsagn, men det giver mening. For at forstå det, er vi nødt til at forstå forholdet mellem sind og krop. Forholdet mellem sindet og kroppen er et stort problem, og denne artikel vil ikke dække det hele. Femogtyve århundreders filosofihistorie har ikke været nok.
Ved første øjekast kontrollerer sindet kroppen. Hvis jeg har til hensigt at løfte min hånd, vil min hånd løfte sig, eller hvis jeg har til hensigt at gå, vil min krop gå.
Men en forstyrrelse i visse kropslige funktioner kan forårsage psykisk lidelse. For eksempel er en unormal variation i produktionen af serotonin, dopamin eller testosteronniveauer nok til at sende os ud i en depression eller tværtimod få os til at føle os i topform.
Hvem har ansvaret, sindet eller kroppen? Skal vi passe på eller ligefrem dyrke vores krop for at have det så godt, som vi har det? Skal vi arbejde med vores sind for at præstere bedre fysisk?
Sommaire
Sindet som den eneste værdi
I den vestlige kultur har sindet forrang for kroppen. Denne idé kan findes i den antikke græske filosofi og den kristne religion. Sjælen formodes at leve i al evighed og at være legemliggjort i en krop, som den kontrollerer. Konsekvensen af denne ideologiske eller religiøse antagelse har været en negligering af kroppen til fordel for sindet. Sindets kultur har længe været (og er stadig) meget mere værdsat end kroppens kultur. Vi kan opregne virkningerne af denne forrang for sindet frem for kroppen i kulturen: den større værdi, der tillægges intellektuelle erhverv sammenlignet med manuelle erhverv, kirkens nedvurdering af seksuelle fornøjelser og på den anden side den værdi, der tillægges intellektuelle fornøjelser som læsning, studier eller videnskabelig nysgerrighed. Det kan også ses som oprindelsen til devalueringen af sportsfolk og kvinder i den traditionelle kultur. Som i Serres tegning ses sportsmanden som en, der udvikler sine muskler i stedet for sin hjerne.
Kroppens hævn over sindet
Men med videnskabens fremskridt fra det 17. århundrede og frem begyndte tingene at vende. Ikke alene var videnskaben rationel, den var også baseret på et materialistisk snarere end et spiritualistisk paradigme. For videnskabsmænd fra det 17. til det 20. århundrede, og stadig for mange i dag, er den eneste objektive virkelighed, der er værd at interessere sig for, materien, og derfor for mennesket: kroppen snarere end sindet. Tanker, følelser og begær forstås som en række kemiske produktioner, der har deres oprindelse i kroppen. Vi er så interesserede i hjernen som det materielle organ, der producerer denne organiske kemi. Hvis materien er oprindelsen til vores tanker og følelser, kan vi se sport ikke kun som et middel til at passe på vores fysiske sundhed, men også vores mentale sundhed. I slutningen af det nittende århundrede og begyndelsen af det tyvende begyndte man at se sport som et middel til at træne unge mennesker, ikke bare for at træne deres kroppe, men også for at træne deres sind. Sport blev et redskab for en række grundlæggende værdier: loyalitet, at overgå sig selv og holdånd. For eksempel fremmer den olympiske ånd tre værdier: venskab, respekt og ekspertise.
Sindets kraft
Da materiens tilstand (kroppen) anses for at være oprindelsen til vores sindstilstand. Forskere observerer så, hvilke områder af hjernen der aktiveres i en given psykisk situation, med den idé, at vores tanker og følelser blot er en afspejling af denne kropskemi. Men vi kunne også se på problemet fra den modsatte vinkel og mene, at det er tanker og følelser, der er ansvarlige for hjernens kemi og kroppens sundhed. Det materialistiske syn støder også på grænser. Vi ved nu, at mental aktivitet har en effekt på kroppen. Inden for sport ved vi for eksempel, at simpelt visualiseringsarbejde kan øge muskelstyrken og er et rigtig godt supplement til rigtigt muskelopbyggende arbejde. Der er allerede blevet udført et eksperiment for at teste muligheden for at øge styrken gennem visualisering. Begyndere blev delt op i tre grupper: gruppe 1 styrketrænede en biceps-muskel, gruppe 2 brugte visualisering (forsøgspersonerne visualiserede sig selv, mens de trak den samme biceps-muskel sammen), og gruppe 3 gjorde ingenting. Gruppe 1’s styrke på biceps steg med 28%, gruppe 2’s med 20% og gruppe 3 gjorde ingen fremskridt… Mentalt arbejde kan ændre fysiske aspekter af kroppen, i dette tilfælde nervesystemet og neuromuskulære forbindelser. På et andet område ved vi for eksempel, at når en patient får et placebo-lægemiddel, kan det udløse en helingsproces. Dobbeltblindede eksperimenter udført af forskere vidner om dette. Tankens virkning alene kan være nok til at helbrede. Hvis det er tilfældet, er sindet ikke bare resultatet af kemiske processer, der kommer fra kroppen, det er også det, der gør det muligt for kroppen at blive helbredt, eller mere generelt, at blive transformeret. I dag fortsætter skadede atleter med at arbejde på deres teknik ved at visualisere deres sportsbevægelser. Krop og sind arbejder sammen i sport.
Den gensidige afhængighed mellem krop og sind
Krop og sind er indbyrdes afhængige. Den filosofiske debat mellem spiritualister og materialister handlede om, hvem der kommer først, sjælen eller kroppen. Dette spørgsmål vil sandsynligvis aldrig blive afgjort af andet end tro, men det etablerer en vished: sindet og kroppen er indbyrdes afhængige. I sidste ende er det ligegyldigt, hvilken af de to der kommer først – hver sin smag. Det vigtige er at vide, at de er afhængige af hinanden, at de interagerer med hinanden. Dette gensidige afhængighedsforhold kan kun opmuntre os til i fællesskab at udvikle aktiviteter, der kombinerer fysisk og mental udvikling. Er du deprimeret? Så dyrk også sport. Vil du være i fysisk form til din sport? Arbejd også med dit sind. Denne gensidige afhængighed er i spil i forberedelsen af topatleter. For eksempel kan ingen tennisspiller på topniveau i dag undvære (ud over sin træner) sin fysiske træner og sin mentale træner.
For at have det godt i hovedet er man nødt til at dyrke sin krop (selvfølgelig ikke kun sin krop), og for at præstere godt fysisk er man nødt til at arbejde med sit sind (såvel som sin krop). Fysiske og mentale aktiviteter supplerer hinanden perfekt. “Mens sana in corpore sano” (et sundt sind i en sund krop). Da vi ikke bare er kroppe eller rene ånder, er dette den eneste måde at realisere vores fulde potentiale på.
